imellem rummene

du ligger på ryggen
under den blå himmel
du trækker vejret dybt

du forsøger at se himlen
som blå silke
et stykke stort nok
til at dække dig
som en blå kjole
med frie skuldre

du forsøger at se den
store blå himmel
følge din krops kurver
føje sig efter din vilje

det lykkes ikke helt
du kan ikke få himlen
som et helt stykke silke
den deler sig i flere mindre
blå firkanter
som åbne vinduer

du kan ikke få dem til
at hænge sammen
du kan ikke få dem til
at følge din krops kurver

men du kan ligge
under delte blå firkanter
og mærke luften mellem dem
og luften mellem dig og dem

og du ved du er et
helt menneske selv om
du ikke altid hænger sammen

du er også i mellemrummene



Vera Kelgart (med brokrystal) 2009