Krystaltid

Dan-Tuyet Tham har uploaded nogle smukke krystalportrætter. Tiden er måske inde til at sige et par ord om mine krystaller. Jeg har ikke så mange, for jeg søger noget helt særligt hos en krystal. Det er svært at forklare, men nogle krystaller føles det som om jeg har kendt altid, andre gemmer jeg til senere brug - sommetider flere år senere. Andre igen forbigår jeg, de kan være nok så fantastiske, men jeg ved, at de ikke er til mig.
Selvom jeg har arbejdet med en krystal i en periode, kan det vise sig at være et forbigående møde. Så giver jeg den videre til en ven.
Hvordan bliver et digt til? Det varierer, men jeg går ofte rundt med en krystal i naturen eller i byen. Min oplevelse af omverdenen intensiveres og udløser billeder, følelser og ord, der "krystalliserer" til et digt. I andre tilfælde vågner jeg måske en morgen og har en ide, og opsøger så en bestemt krystal, jeg føler kan hjælpe digtet på vej.
En krystal kan også have brug for en pause, hvor et menneske ikke konstant retter sine intentioner mod den. Ganske som småbørnsforældre har brug for voksentid, har krystaller brug for krystaltid!