Vera Kelgart

Vera Kelgart
Foto: Dan-Tuyet Tham, 2021

lørdag den 27. december 2008

farven delfin

jorden er dit hjem
du kan svæve men kommer
så let til at savne
et varmblodet havdyr

du forener
to enere havet og rummet
begge for dig så varme og trygge
som trægulvet under dine fødder

fra stjernerne kender du
farven delfin
mellem indigo og viol
du har så tit drømt
om skjorter og jeans
i farven delfin
set farven i din urrem
når du vågnede og tog dit ur på

du har så tit savnet
et varmblodet stjernedyr
men farven delfin bliver først fundet
efter indsigt
indigo indsigt delfin viol

din indsigt bliver vundet
på jorden dit hjem
forening af enerne
havet og rummet



Vera Kelgart (med dobbelttermineret Isis-krystal) 2005

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv