Vera Kelgart

Vera Kelgart
Foto: Dan-Tuyet Tham, 2021

lørdag den 27. december 2008

mørke stjerner

du kommer fra et sted med mørke stjerner
de sidder stadig på din lille jakke
men den er slidt og du er vokset fra den

du husker de mørke stjerner
som dybe huller i natten
folk fandt dem for at opmuntre hinanden

her er lange lyse hyldeblomstmeter nætter
alle vikler dem om sig og har let til latter
og himlen er for lys til dybe stjernehuller

du har selv fået et lysenætterskørt
du er viklet ind i det og har let til latter
men du savner jakken med de mørke stjerner

din mor syede den for at opmuntre dig
nu sætter du et par mørke stjerner
på dit nye lysenætterskørt

alle spørger og du fortæller
en dag vil du skabe en jakke med mørke stjerner
og den skal passe til et lysenætterskørt



Vera Kelgart (med Lemuria-krystal) 2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv