Vera Kelgart

Vera Kelgart
Foto: Dan-Tuyet Tham, 2021

lørdag den 27. december 2008

i morgens hjerte

du kommer fra den vilde flugt
over bjerge over sletter
folk løb til alle sider
kastet ud af deres liv

du løb i dine små røde sko
over bjerge over sletter
løb for at nå de andre
dine fødder grå af støv

din klasse snakker planer for fremtiden
de pjatter og slås for sjov
du læner dig cool op ad muren
i anonym dynejakke og jeans
og nye røde højhælede sko

du vil ikke leve i fortiden
men du vil heller ikke miste dig selv
du har mange billeder af fremtiden
men det vigtigste er dit symbol

her kommer sult efter lykken gående
her kommer tørst efter tryghed gående
klik klik klak
klik klik klak

du ved ikke alt om fremtiden
men du ved du vil altid gå i sko
røde som i morgens hjerte
høje som i morgens hjerte
blanke som i morgens hjerte
fulde af lyd klik klik klak
så glad

løber som i morgens hjerte
hjælper som i morgens hjerte
klik klik klak
så alle kommer med



Vera Kelgart (med brokrystal) 2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv