Vera Kelgart

Vera Kelgart
Foto: Dan-Tuyet Tham, 2021

lørdag den 27. december 2008

svaneventer

gråmeleret
godt brugt
mens du venter

rullekrave
en indfoldet vinge
til at skjule
dit næb mens du rapper

du drømmer i skolen
sover i timen
venter din hvide brusen
hen over turkisblåt spejl

du er næsten ude
af din hullede ham
den er åben
ind til åben
venter din hvide brusen
hen over turkisblåt spejl

du drømmer i skolen
sover i timen
gemmer lidt garn i dit hjerte
til svaneventer
med rullekrave
blød som en indfoldet vinge



Vera Kelgart (med vindueskrystal) 2005

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv